Uldum Højskole - Flittig for flygtninge! I uge 48 afholder Uldum Højskole indsamlingen ”Giv – det gør godt”, hvor alle indsamlede penge går ubeskåret til Røde Kors arbejde med flygtninge i Syrien og nærområderne. Flygtningesituationen er lige nu den værste siden anden verdenskrig, og mere end 55 mio. mennesker er aktuelt på flugt. Det kræver en helt ekstraordinær indsats at håndtere denne krise, og eleverne på Uldum Højskole har besluttet sig for at gøre, hvad de kan for at løfte deres del af ansvaret. Hele højskolen vil syde af aktivitet; der skal produceres ting der skal sælges, laves musik og kor der skal optrædes med, bages kage og afvikles en lang række af spændende åbne arrangementer. Derudover laver vi denne netindsamling. Hjælp os. Giv - det gør godt!
Update your browser to view this website correctly. Update my browser now