Hjælp os med at hjælpe nepaleserne til nyt håb
Mie & Ida København Støt ofrene for jordskælvet i Nepal

Hjælp os med at hjælpe nepaleserne til nyt håb

Fra det ene øjeblik til det andet blev den jord, vi gik på, farlig at opholde sig på. Hvor går man hen, når man frygter al kontakt med jorden under sig? Hvad gør man af sig selv? Vi anede det ikke. De lokale var klogere end os, de havde prøvet det før. Men de var stadig skræmte, præcis som os. I 2-3 døgn var vi omgivet af nepalesere, der troede, de skulle dø, eller som frygtede det for deres nærmeste. Mange af dem måtte vente flere dage på livstegn fra forældre og venner - nogle forgæves. Efter jordskælvet fortsatte livet i Pokhara. Nepaleserne passede deres arbejde. Turisterne købte vand og solcreme og forsøgte at putte et "Namaste" ind i pinligt mange sætninger. Det var kun, når de store efterskælv kom, at folk løb paniske ud af deres huse og forretninger. Ligesom vi. Fra den ene yderligere til den anden. Fra "jeg vil gerne bede om en cola, tak" til "fuck, nu vælter lortet ned om ørerne på os og begraver os i sten!". Folk havde forskellige måder at forholde sig til situationen på. Nogle turister forsøgte hysterisk at grine det væk. Nogle nepalesiske kvinder forsøge at afværge mere fare med rituel dans og sang. De fleste gik dog rundt som spøgelser i gaderne med tomme blikke og tunge lemmer. Selv var vi bare bange. I to dage var vi rastløse som vilde dyr i bur, og alligevel kunne vi ikke andet end at sidde stille og kigge ud i luften. Være på vagt. Kroppen i alarm, stresset og søvnløs. Vi turde ikke sove, fordi vi var bange for efterskælv. Der kom et stort ét natten mellem lørdag og søndag, der sendte mange - heriblandt os selv - ud på gaden i underbukser og sovehår. Vente, vente, vente. Ville der komme mere? Ville det blive værre? Ville folk miste deres hjem, deres forretninger? Deres kære? - "I have never in my life experienced anything like this!", sagde vores guide, da han forlod os søndag formiddag. Hans landsby var styrtet sammen. Hvert eneste hus. Hans familie havde overlevet. Han var taknemmelig, sagde han. Men tydeligt rystet. Nepaleserne er vant til jordskælv. Det sker "often", som han havde fortalt et par dage forinden. Men ikke på denne måde. Ikke med 7,8 ødelæggende grader på Richterskalaen. Inden han tog afsted, introducerede han os for to af sine venner. Disse to var de eneste, vi måtte tale med fra nu af, sagde han. "Everyone else might try to do you harm by stealing or trafficking". Ergo er alle potentielt farlige for de, der er sårbare. Som fx de mange børn, der efter jordskælvet var begyndt at vandre rundt mellem murbrokkerne i Kathmandu for at lede efter deres forældre, og som - i stedet for at finde voksne, de kunne stole på - blev mødt af forbrydere, der tog dem til fange for at sælge dem til sex, som Politikken senere har kunnet berette om (http://politiken.dk/udland/ECE2645082/efter-jordskaelvet-gaar-boern-alene-rundt-i-gaderne/) Da vores guide fortalte os dette - at vi ikke kunne stole på nogen - blev vi utrygge, for vi var afhængige af andre for at få information om efterskælv og eventuelle muligheder for at komme ud af landet. Men lige så bange, som det gjorde os, lige så overraskede blev vi. For det, vi havde oplevet og skulle komme til at opleve de følgende dage, fortalte os, at nepaleserne er folk med stor hjertevarme. Som manageren på det hotel, vi boede på i Kathmandu, der hilste os med store smil og "how are you feeling?" hvert andet øjeblik, og som blev ved med at sige, at han ønskede, at vi skulle "be happy in Kathmandu". Og som personligt ønskede os en fortsat god rejse, da vi lørdag morgen satte kursen mod Pokhara blot få timer før jordskælvet knuste store dele af hans elskede by. Eller som de lokale naboer i Pokhara, der natten mellem søndag og mandag tilbød os at sove sammen med dem under deres halvtag af blik, så vi ikke skulle sove alene på fortovet. Og som - da vi havde takket høfligt nej, fordi vi følte os mest trygge ude i det åbne - lånte os tæpper af bast, så vi ikke skulle sove direkte på jorden. Med andre ord havde vi svært ved at forestille os, at nogen i Nepal kunne finde på at gøre os ondt. Og vi endte da også med at komme uskadte derfra - med masser af hjælp fra de lokale. Siden har vi brugt tiden herhjemme på at komme os over oplevelsen. Men også på at sende mange, mange tanker til det ulykkelige land. I disse tanker er vi nået frem til forståelsen af, at når der nu alligevel er nepalesere, der gør andre ondt, så tror vi i grunden ikke, at det kommer af tilfældig ondskab, men af ondskab skabt af dyb desperation. For Nepal er så fattigt, og sammenlignet med et land som Danmark så underudviklet, at man næsten ikke kan begribe det. Det er et land, der havde brug for hjælp allerede før, jordskælvet kom. Selv før skælvet dræbte tusindvis og sendte endnu flere på gaden uden mad og rent drikkevand, var mange nepaleseres hverdag en kamp for at overleve. 5 eksempler på landets aktuelle situation taler for sig selv: Nepal er; - Truet af den kommende Monsunregn Når den voldsomme årstidsregn begynder at vælte ned over landet om blot et par uger, kan det få uoverskuelige konsekvenser for hundrede tusindvis af nepalesere. Jordskælvet har gjort dem hjemløse og mange steder sover hele landsbyer under åben himmel. Når Monsunen begynder at vælte ned, har de ingen steder at søge ly, fordi alle bygninger i området er jævnet med jorden. Det er en nu-og-her fare. Men derudover er der er også en anden og lige så stor trussel gemt i Monsunens dråber: den vil ødelægge al mad og al såsæd, som landsbyerne har haft lagt til side for at kunne overleve det næste lange stykke tid. Hvis alt det bliver revet væk af regnen, har de ikke noget mad - hverken nu eller i fremtiden. Læs evt. mere her: http://www.care.dk/hjaelpen-er-naaet-frem-til-nepals-landbefolkning/ - Et af verdens fattigste lande Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Bhutan_og_Nepal/Nepal_(Landeartikel) - Asiens mindst udviklede land Kilde: http://www.rodekors.dk/stoet/jordskaelv/huse-ikke-jordskaelvsikrede Det betyder blandt andet, at mange ikke har gået i skole. Vores guide fortalte os, at det først er i hans generation (han er 32), at børnene er begyndt at blive sendt konsekvent i skole. Hans forældre og mange andre i den alder kan hverken læse eller skrive. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Bhutan_og_Nepal/Nepal_(Landeartikel). - Slave-immigranternes land En dag inden jordskælvet spurgte vi vores guide, hvad de største industrier i Nepal er. Han sagde, at turisme selvfølgelig ligger højt på listen, men det er ikke den største. "The biggets way to make money in Nepal is to go out of the country to make money and send them home to the family". Han sagde, at det gør de fleste unge. Han sagde dog ikke, at de udrejste bliver udnyttet, men det er der desværre mange eksempler på. Fx de mange nepalesiske mænd, der tager til Qatar med løfter fra arbejdsgivere om, at de kan tjene penge i byggeindustrien, men som ender som deciderede slaver i arbejdslejre, hvor de må arbejde konstant til ingen løn indtil arbejdsgiveren frisætter dem ved at give dem deres pas tilbage, så de kan rejse. Eller simpelthen til de dør af belastningen af arbejdet, hvilket sker for mange. Kilde: side 3-5; http://www.ulandssekretariatet.dk/sites/default/files/uploads/public/magasin/pdf/ulandsmagasinet_nov_13.pdf Eller historierne om de mange kvinder, der tager til Mellemøsten for at tjene som stuepiger og lignende under ydmygende vilkår. Læs fx om kvinden, der arbejde i 14 år i Kuwait for så at blive smidt i fængsel, fordi hun hjalp en tjenestepige i et af nabohusene, der var blevet seksuelt udnyttet. Kilde: historie nr. 2; http://www.mx.dk/nyheder/global/story/24130306 - Plaget af politisk korruption Kilde: http://u-landsnyt.dk/nyhed/11-09-13/nepal-mere-fred-mere-demokrati-men-fortsat-korrupt Vi hørte om det, mens vi var i Pokhara. Her fortalte en ung mand i receptionen på vores hotel, at nepaleserne er mere glade for økonomisk støtte fra NGO'er end for bidrag gennem det politiske system, fordi den slags penge ofte ender i politikernes lommer og ikke hos folket. I dag - lidt over to ugers tid efter jordskælvet - er situationen i Nepal stadig uoverskuelig. Oven i de mange problemer, landet kæmper med til dagligt, forsøger folk at komme videre efter den største naturkatastrofe, landet har oplevet i en menneskealder. En katastrofe, der har begravet nogens børn. Nogens kæreste. Nogens mor. Som har ødelagt folks hjem. Som afskærer dem fra mad og vand i sådan en grad, at nødehjælpsorganisationerne frygter, at de desperat sultne nepalesere snart plyndrer deres forsyninger. Vi kom hjem i sikkerhed. Efter få døgn var vi som med et trylleslag tilbage i lille trygge Danmark. Det er vi lettede over. Men vi tænker på nepaleserne hele tiden. Vi sørger over alt det, de går igennem, og vi vil så gerne hjælpe. Derfor har vi lavet indsamlingsmål her for at gøre noget. Et eller andet. Vi ved, at en dansk krone er mange penge værd i Nepal. Mere præcist er den lidt over 15 nepalesiske rupees værd. Har man det dobbelte, kan man købe en flaske vand. Så hver krone gør i den grad en forskel. Vi håber, I har lyst til at bidrage med et par stykker. Tak for jeres tid. /Ida & Mie

Indsamlet beløb:
Mål: 18.000 kr.
Periode:
03-05-2015 29-05-2015

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
Hjælp os med at hjælpe nepaleserne til nyt håb
Mie & Ida
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close