Er du også rasende over, at Syriens unger lider?
Jesper Krusell Stavtrup Hjælp i Syrien og nærområdet

Er du også rasende over, at Syriens unger lider?

(Nedenstående tekst er bragt på Facebook, hvorfor noget kan virke indforstået. Det beklager jeg i givet fald og håber, at du alligevel har lyst til at bidrage). ... Alle er rasende. Nu troede man måske lige, at et folketingsvalg var det, der kunne få os længst op i det røde felt, men så begyndte de der syrere at skylle i land på Middelhavets kyster, og så skal jeg sateme love for, at vi lige fik skruet op for raseriet. Vi er rasende på de hippier, som ikke kan sætte tal på, hvor mange flygtninge vi egentlig kan rumme her i Danmark. Vi er rasende på de højreorienterede, som hele tiden taler om de der nærområder, som vi vist alle sammen godt ved er en lille smule pressede. Vi er rasende på de arabiske lande, som ikke rigtig gider tage sig af alt det her lort, og vi er rasende på politikerne, fordi de ikke gider (eller tør) tage fat i sheikerne og gi’ dem en seriøs olfert. Vi er rasende på naboen, som råber op om rummelighed, men ikke har plads til en flygtningefamilie i villaen, og vi er rasende på den anden nabo, som i hellere vil have en ny REMA end et midlertidigt flygtningecenter et par gader væk. En af mine gode Facebook-bekendte er rasende over, at vi æder mere, end vi behøver, når vi i stedet kunne skifte ét enkelt aftensmåltid ud med havregryn og donere differencen til velgørenhed. En anden af mine lige så gode Facebook-bekendte er rasende over førstnævntes stunt, som han mener er selviscenesættende (de kender i øvrigt hinanden og er sikkert blevet gode igen – hjertesmiley til jer begge). En hel del er rasende på min studiekammerat Troels, som har lagt et billede op af sig selv i et telt med sin lille søn og perspektiveret sit eget liv i forhold til mennesker, som ligger i telt under lidt andre forhold, mens andre raser over raseriet. Rigtig mange er rasende over, at en del medier har vist billeder af den 3-årige Aylan Kurdi, som med sit sorte hår og små knickers i øvrigt ligner min egen søn ret meget, da han var på den alder. Andre er rasende over, at andre medier har valgt ikke at vise samme billeder. Jeg er også rasende. Mest over, at der er ret mange børn, der dør, fordi de bliver bombet, der hvor de er, og drukner på kanten til her, hvor vi er - og det gælder i øvrigt også voksne, som vel også er en slags mennesker. Jeg er også lidt rasende på mig selv, eftersom jeg sidder her og æder chips og ikke rigtig gør nogen forskel for de der mennesker, der gennemlever et helvede. Så her er mit forslag til, hvordan vi kan gøre bare en lille smule: Jeg har i skrivende stund lige godt 1.000 Facebook-venner. Lad os tage halvdelen væk; de får ikke opslaget vist af Facebook, de er ligeglade, de glemmer det igen eller de synes i virkeligheden, at jeg er en klovn. Så er der 500 hoveder tilbage. Hvis alle mand rasede ind og donerede en 50’er, ville vi kunne samle 25.000 kroner sammen. De går til Røde Kors, og så tilfredsstiller vi både dem, der gerne (og måske udelukkende) vil hjælpe i nærområderne, og dem, der egentlig bare gerne vil forsøge at holde liv i nogle mennesker. Hvis du slipper slanterne, må du selv bestemme, om du vil høste anerkendelse på Facebook ved at fortælle om det eller ej. Og du endda godt blive rasende på mig, fordi du synes, at jeg er endnu en frelst satan, som har sit på det tørre bag ligusterhækken. Det er ok – jeg kan tage det (jeg har nemlig masser af rødvin og en bag-in-box gin). Men kun, hvis du betaler. Ellers gider jeg ikke høre på dig. PS: Man kan også godt blive rasende på Røde Kors over, at de givetvis bruger nogen af pengene på administration (det er et andet ord for blandt andet løn til de ansatte). Det er med i prisen. Tak skal du have. /Jesper

Indsamlet beløb:
Mål: 20.000 kr.
Periode:
04-09-2015 04-11-2015

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
Er du også rasende over, at Syriens unger lider?
Jesper Krusell
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close